© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Svend Holm | Dansk fægselsbetjent og modstandsmand Født tirsdag den 9. april 1918 i Horsens Død fredag den 30. marts 1945 i Sønderborg |
Mini-biografi: Var søn af en snedkermester, begyndte at aftjene sin værnepligt i 1938, blev 1941 udnævnt til sergent og 1942 til oversergent. Fik året efter ansættelse som fængselsbetjent i Nyborg og blev optaget i en gruppe med fængselsfolk, som tidligere havde været befalingsmænd og en enkelt politibetjent. Gruppen, der var en del af modstandsbevægelsen, beskæftigede sig med forskellige illegale aktiviteter, som jernbanesabotage, våbenmodtagelse og var med til at hjælpe flere fanger med at flygte fra Nyborg Statsfængsel i februar 1945. Svend Holm opbevarede gruppens våbenlager i sit hjem, muret inde i sit spisekammer, kom under mistanke og blev den 14. marts 1945 anholdt af Gestapo og ført til byens politistation. Blev i et kælderrum udsat for en grusom mishandling med slag og spark, blev dødssyg og afkræftet overført til Frøslevlejren. Lægerne på stedet forsøgte længe, forgæves at få ham indlagt på et hospital og da det endelig lykkedes var det for sent. Holm døde to timer efter ankomsten til Landshospitalet i Sønderborg. Liget blev siden fundet nedgravet på de militære skydebaner ved Sønderborg og bisat på Sønderborg Kirkegård. |
|