| Mini-biografi: Var søn af en værkmester, tog i 1938 realeksamen i Aarhus og fik straks efter ansættelse ved DSB. Blev i 1946 ansat i Det Danske Luftfartsselskab A/S, blev planlægningschef i 1951 da DDL blev medejer af SAS, blev i 1955 direktionsassistent, var i årene 1956-61 regionalchef i SAS Mellemøsten. 1961-68 administrerende direktør for Scanair, der foretog charterflyvninger til syden, derefter til 1970 administrerende direktør for entreprenørfirmaet Viggo Bendz A/S. Svend Thorkild Thomasen blev i 1971 afdelingschef ved DSB's kommercielle afdeling, påtog sig 1975-76 specialopgaver for en privat virksomhed, var fra 1976, chef for DSB's tilknyttede koncernaktiviteter og 1977-82 direktør i DSB. Var statsbanernes permanente repræsentant ved Den Internationale Jernbaneunion UIC Union i Paris, hvor der udstedes internationale retningslinjer for jernbanetrafikken, administrerende direktør for DSB Rejsebureau samt direktør for Danmarks Hus i Paris. Fik egen konsulentvirksomhed i København i 1987. Sad som formand for bestyrelsen for Danlast A/S og for Scandinavian Startour Corporation a.m.b.a., var medlem af Danmarks Turistråd, af Forsvarets materielnævns eksekutivudvalg, af repræsentantskabet for Københavns Lufthavnsvæsen, af bestyrelsen for Transportøkonomisk forening, Konsortiet Scanair, Vingresor Alfragt A/S, J.-B. International A/S, J.B. Management Services A/S og var sekretariatschef i foreningen Senior Service. Blev udnævnt til Ridder af 1 grad af Dannebrog. |