Mini-biografi: Moderen var prinsesse Tove og faderen Harald Blåtand, som havde forsøgt at indføre kristendommen i Danmark. Faderen var misundelig på sin søns popularitet og der blev startet en borgerkrig mellem dem. For at beskytte sig mod Svends hære, lod Harald fire store ringborge opføre forskellige steder i Danmark, Trelleborg, Fyrkat, Aggersborg og Nonneborg. De faldt dog, Harald måtte flygte og døde i eksil. Svend var nu konge og drog på vikingetogt til England, sammen med den norske høvding Olav Tryggveson, som døde i år 1000 i Slaget ved Svold, hvorefter Svend også blev Norges overherre. Angreb England 1003-04 og opkrævede den såkaldte Danegæld. Det var enorme summer og det gjorde ham i stand til at starte et egentligt erobringstogt til England i 1013, hvor han havde sønnen Knud med. Svend blev, næsten uden modstand, udråbt til konge overalt, kun London holdt stand i længere tid. Til sidst måtte kong Æthelred, dog flygte til Normandiet og Svend var nu konge af England, men døde jo kort efter. Svend Tveskæg var gift to gange, først med Gunhild som han sendte i landflygtighed, derefter med Sigrid Storråde. |