Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk maskinarbejder og modstandsmand

Født lørdag den 27. januar 1923 i Silkeborg
Død lørdag den 27. januar 1945 i Aalborg

Klik her for at se alternativt billede af gravsted - fra 2019

Mini-biografi: Var søn af en kommunekasserer, kom efter at have taget realeksamen i Silkeborg, i lære som Maskinarbejder og satsede på siden at tage en uddannelse til ingeniør ved maskinteknikum i Odense. Var medlem af Danmarks Kommunistiske Parti og deltog allerede fra 1941, som 18årig, i det illegale arbejde under tyskernes besættelse af Danmark, kom med i de første sabotagegrupper: "Øst" og "Vest" i Silkeborg og knyttedes siden til L-grupperne. Svend Ulrich Pedersen blev stationeret i Aalborg under ledelse af Henrik Wessel Platou og boede sammen med Hans Krarup Andreasen i et lejet værelse, der ved et tilfælde havde tidligere havde fungeret som illegal adresse. Under et forhør opgav en arresteret frihedskæmper adressen, i den tro at værelset var rømmet. Gestapo rykkede ud for at ransage værelset, Hans Krarup Andreasen var ikke til stede og ved en koldblodig list lykkedes det Svend Ulrich Pedersen at uskadeliggøre de tre gestapo-folk, som var trængt. De to var dræbt på stedet mens den tredje blev alvorligt såret. Pedersen forsøgte at flygte ud på trappen, men blev ramt af en maskinpistolsalve fra en vagtpost. Liget blev siden fundet i udkanten af Aalborg og bisat på kirkegården, hvorfra det efter befrielsen blev overført til Silkeborg.