| Mini-biografi: Var søn af en cand.phil., blev i 1932 student fra Ordrup Gymnasium, valgte efter skoletiden at uddanne sig til tandlæge og bestod eksamen i 1935. Opnåede i 1937 tilladelse til at praktisere, var i flere år assistent i moderens praksis i og overtog denne praksis i 1940. Svend Vinding Dorph interesserede sig for social tandpleje og foretog en undersøgelse af 366 børn i alderen 2-17 år på 6 børnehjem, skrev derefter afhandlingen Cariesforekomst hos børnehjemsbørn, som blev offentliggjort i Tandlægebladet. Helligede sig forskningen fra 1944, opgav sin privatpraksis og blev assistent på Tandlægehøjskolen. Var under tyskernes besættelse af Danmark tilknyttet modstandsbevægelsen, deltog i det illegale bladarbejde samt i organiseringen af de militære ventegrupper. Var i september 1944 leder af en gruppe, der på Bernstorffvejens politistation skulle befri 2 Holger Danske sabotører. Dorph blev, sammen et par kammerater, arresteret af tyskerne i februar 1945 under et instruktionsmøde i Hellerup. Blev udsat for grusom tortur, men fortalte intet om sine illegale forbindelser. Døde i starten af marts på Politigården, ifølge den tyske dødsattest på grund af indre blødninger. Fik en mindeplade på Tandlægehøjskolen og oprettet Svend Dorphs Mindefond. |