Mini-biografi: Var søn af en landsretssagfører, fik efter endt skolegang en uddannelse som ingeniør og blev siden ejer af Skagen Fiskerestaurant, der har til huse i Thorvald Bindesbølls legendariske fiskepakhuse. Havde hver eneste sommer gennem flere år, kabaret med kunstnere, der var på ferie i Skagen. Et år var det skuespilleren Lone Hertz, som optrådte, de fandt sympati for hinanden, flyttede sammen og fik i 1978 datteren Marie, men skiltes igen efter en tid. Sven Lindhardt blev i 1971 ejer af Tuxens Villa og mødte midt i 1990'erne Jytte Groes, de fik sammen skabt et enestående miljø og en storslået gæstfrihed på stedet. Huset blev restaureret og festerne i atelieret samt rododendronfesten var på højde med festerne i 1890'erne med Holger Drachmann, Laurits Tuxen, Marie og P.S. Krøyer, Anna og Michael Ancher samt Christian Krohg, Carl Locher, Viggo Johansen og alle de andre fra Skagens kunstnerkoloni. |