Mini-biografi: Var søn af en overlærer, blev 1885 student, tog medicinsk kandidateksamen 1892 og blev 1897 reservelæge på Dronning Louises børnehospital. Blev dr.med. på afhandlingen Kliniske Studier over Appendicitis hos Børn, udnævntes 1906 til overlæge, 1913 til professor. Var privatdocent i pædiatri ved universitetet, læge ved Børnehjemmet på Vodroffsvej, leder af Dronning Louises børnehospitals poliklinik og havde privatklinik for børnesygdomme. Svenn Monrad stiftede og var formand for Pædiatrisk selskab, medlem af Københavns lægeforenings bestyrelse, af bestyrelsen for Medicinsk selskab, Foreningen til kønssygdommenes bekæmpelse, Welanderhjemmene, Nordisk pædiatrisk forening, repræsentant i Den alm. danske lægeforening, formand for Danske børnelægers organisation, medlem af sundhedsstyrelsen, næstformand i styrelsens lægeråd, vicemedicinaldirektør og konsulent i børnehygiejne. Monrad udgav Pædiatriske Forelæsninger, De vigtigste Mave-Tarmsygdomme i den første Barnealder, Moderens Bog, En bok om barnavård og sundhedsstyrelsens vejledning i det spæde barns ernæring og pleje. Forsøgsarbejdet med sundhedsplejersketilsyn hos spædbørn medførte loven om bekæmpelse af sygelighed og dødelighed i de første leveår og fik børnedødeligheden i Danmark til at falde markant. Monrad var medredaktør af Revue francaise de pédiatrie og Acta Paediatrica, medlem af bestyrelsen for Association internat, de pédiatrie préventive, æresmedlem af Dansk pædiatrisk selskab, formand for hovedbestyrelsen og direktionen af Landsforeningen til kræftens bekæmpelse. Modtog Fortjenstmedaljen i guld. |