|
© www.gravsted.dk 2003, 2026
| Sven Røgind  | Dansk socialøkonom, lektor og forfatter Født lørdag den 24. september 1887 i Aarhus Død onsdag den 8. januar 1969 på Frederiksberg |
| Mini-biografi: Var søn af en overingeniør, blev student i 1908, læste økonomi og tog kandidateksamen i 1912. Fik ansættelse som sekretær i Revisions- og Forvaltningsinstituttet, blev 1914 statistisk og nationaløkonomisk konsulent for Bryggeriforeningen, 1919 fuldmægtig ved kommissionen af 1914, arbejdede efter dennes ophør som fuldmægtig for traktatkommissionen. Var tillige sekretær i Landsforeningen den personlige friheds værns alkoholkommission, hvor professor Carl Torp var formand. Sven Røgind underviste i lovgivning og statistik på Den Skandinaviske Bryggerihøjskole, var lektor i nationaløkonomi ved Danmarks Tekniske Højskole samt lærer i samfundsøkonomi ved Københavns Bygmesterskole. Var 1937-40 direktør i Forenede Danske Motorejere, 1937-43 direktør for A/S FDM's forsikringsselskab. Interesserede sig for alkoholspørgsmålet, var tilhænger af en strammere beværterlovgivning, men modstander af totalt alkoholforbud, deltog i kongresser afholdt af Den internationale liga mod forbud og debatterede ivrigt med afholdsagitatoren Lars Larsen-Ledet. Røgind var medlem af alkoholkommissionen, skrev afhandlinger om spiritusmonopolet og om trafik og alkohol, sidstnævnte blev prisbelønnet fra Norge af Fondet for forskning og folkeoplysning. Røgind sad som medlem af Frederiksbergs konservative vælgerforening, af kommunalbestyrelsen, skatterådet o.a. Skrev artikler om sporveje og skattespørgsmål, udgav bøgerne Skatterne og de offentlige udgifter, Samfundsforhold og samfundsstyre samt Frederiksberg som erhvervssamfund. Udnævnt til Ridder af 1. grad af Dannebrog. |

|