| Mini-biografi: Var søn af en sognepræst, blev student i 1816 og tog juridisk kandidateksamen i 1822, skrev allerede i studieårene skriftet "Napoleon den eneste" samt nogle kritikker som "Bevis for at Adam Oehlenschlæger er gaaet fra Sans og Samling" og "Nok et Universitetsprogram", rettet imod en afhandling af professor Børge Thorlacius. Tage Algreen-Ussing blev 1823 volontør, 1830 kancellist, var 1827-37 notarius ved Det Juridiske Fakultet, blev 1831 kancellisekretær, 1837 landsoverretsassessor og 1840 professor ved Københavns Universitetet. Valgtes 1844 til Københavns borgmester, blev 1846 kancellideputeret, i 1848 landets sidste generalprokurør, var gennem årene justits-, etats- og konferensråd samt stænderdeputeret. Argumenterede stærkt for udvidet trykkefrihed, stillede forslag om mindre statsudgifter til hoffet, talte for forbedring af Københavns Fattigvæsen og for jødernes valgbarhed. Fik sæde som ordfører i flere vigtige udvalg, skrev artikler i Kjøbenhavnsposten, Fædrelandet samt Dansk Ugeskrift, var formand for Læseforeningen og medstifter af Industriforeningen. Mistede lidt af sin popularitet i Christian 8.s regeringstid, men valgtes alligevel i 1848 til den grundlovgivende rigsforsamling, blev ordfører samt medlem af grundlovs- og af finansudvalget, fik 1854 sæde i de nyoprettede Rigsråd som kongevalgt medlem, sad 1864-66 i Rigsrådets Landsting. Udgav Haandbog i den danske Kriminalret, Haandbog i den danske Arveret samt Læren om Servituter. |
Holmens Kirkegård, København 2021