Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Svensk politiker og statsminister

Født torsdag den 13. juni 1901 i Ransäter, Munkfors, Värmland, Sverige
Død fredag den 21. juni 1985 i Stockholm, Sverige

Mini-biografi: Voksede op i et lærerhjem i Värmland og blev cand.phil. i 1928. Indmeldte sig i Socialdemokratiet, blev i 1930 valgt til Lunds Bystyre og to år efter til Riksdagen. Erlander tænkte langt og var en suveræn taktiker med analytiske evner og stor beslutningsdygtighed. Disse egenskaber førte til en hurtig karriere i partiet og statsapparatet. Blev i 1938 statssekretær i Socialdepartementet, i 1944 konsultativ statsråd og i 1945 kirke- og undervisningsminister. Da statsminister Per Albin Hansson døde uventet i 1946, blev Erlander hans efterfølger efter en skarp intern strid med hans læremester, socialminister Gustav Möller. Erlanders regeringstid blev Socialdemokratiets storhedstid, han var populær i vide kredse og ved det sidste valg i 1968 med ham som leder fik det over 50 % af stemmerne. Engagerede sig stærkt i det nordiske forsvarssamarbejde 1948-49, men fastholdt efter dets sammenbrud Sveriges neutralitet. Var hovedarkitekten bag den svenske velfærdsstad med støtte af stærke finansministre og andre kolleger, som Erlander gav stort råderum. Udbyggede det såkaldte Harpsund-demokrati, som var uformelle møder med ledere fra erhvervs- og organisationslivet. Trådte tilbage i 1969 og overlod partiformandskabet og statsministerposten til Olof Palme. 1972-82 skrev Erlander sine erindringer i 6 bind.