Mini-biografi: Var søn af en skræddermester, blev som 12årig sendt hen for at bo hos sin farbror, der var præst ved Helliggejstes Kirke i København (fra 1881 Helligåndskirken). Tage Müller dimitteredes 1795 fra Borgerdydskolen, tog i 1799 teologisk embedseksamen, underviste derefter på Schouboes Institut og Døtreskolen. Vandt i 1805 universitetets guldmedalje for en filosofisk opgave og blev året efter sognepræst i Nørre Snede samt Ejstrup i Aarhus Stift. Forflyttedes 1810 til Køng på Sjælland, kom i 1830 til Stege på Møn, var her tillige provst for Mønbo og Bårse Herreder, valgtes 1833 til biskop i Ribe Stift. Müller sad mod sin vilje, flere gange som kongevalgt medlem af stænderforsamlingerne i Viborg, hørte til den konservative fløj, men stillede sig alligevel i forhandlingerne om de slesvigske forhold i 1842, i opposition til premierminister A.S. Ørsted. Menes også personligt at have advaret kong Christian 8. om at danskheden i Slesvig kunne bringes i fare, men fik det svar, at en konge skulle være upartisk. Blev kongevalgt medlem af den grundlovgivende rigsdag, men måtte på grund af sit helbred trække sig tilbage inden forhandlingerne var afsluttet. Udgav nogle prædikener og skrev en del mindre afhandlinger. Müller fik titel af konsistorialråd og modtog Dannebrogordenens Kommandørkors. |