© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Gustaf Henrik Teodor Holmberg | Svensk højskoleforstander, samfundsdebattør og forfatter Født onsdag den 12. januar 1853 i Gärdslöv, Trelleborg, Skåne, Sverige Død onsdag den 13. marts 1935 i Stockholm, Sverige |
Mini-biografi: Var søn af en præst, blev 1871 student i Malmø, læste nordisk sprog og historie. Virkede fra 1874 som lærer på Hvilans Folkehøjskole i Skåne, blev 1876 fil.cand. fra Lund Universitet og samme år forstander ved Tärna folkehøjskole i Västmanland. Giftede sig 1877 med ungdomsvennen forfatteren Cecilia Bååth-Holmberg, som blev en trofast støtte og samarbejdspartner. Gustaf Holmberg blev en pionér indenfor svensk folkeoplysning, arbejdede hårdt på at uddanne også de mindrebemidlede unge fra bonde- og arbejderklassen, menes at være ophavsmand til Rigsdagens bestemmelse 1883 om en bevilling til disses studier. Holmberg var medstifter af adskillige foreninger som Samfundet unison sang, Gustaf Adolfs-forbundet for Sveriges unge krigsmænd og Svensk rigsforbund for sædelig kultur. Udgav Folkets tidsskrift, redigerede flere andre tidsskrifter, skrev adskillige artikler, hvoraf nogle siden blev om redigeret og udkom som bøger. Tärnaskolan blev mødeplads for den idealistiske og skandinaviske strømning, ægteparret Holmberg blev grebet af Grundtvigs forkyndelse og foretog flere studierejser til Danmark, stiftede i Norge venskab med Bjørnstjerne Bjørnson. Parret deltog 1903 i oprettelsen af den skandinaviske forening: Brødrefolkets vel, der skulle styrke den skandinaviske identitet, da Norge i 1905 meldte sig ud stiftede de året efter, i skuffelse, Samfundet og tidsskriftet Sveriges vel. |
|