© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Woodward Maurice 'Tex' Ritter | Amerikansk sanger og skuespiller Født torsdag den 12. januar 1905 i Murvaul, Texas, USA Død onsdag den 2. januar 1974 i Nashville, Tennessee, USA |
Mini-biografi: Var søn af en farmer, tog eksamen med udmærkelse fra High School, studerede jura, statskundskab og økonomi på University of Texas i Austin. Var tidligt blevet interesseret i at optræde og indspillede 1928 et 30-minutters show med cowboysange på en radiostation. Tex Ritter flyttede samme år til New York City og blev optaget i mandskoret til showet The New Moon, der blev opført på Broadway, fik herefter flere roller forskellige steder i teatergaden. Medvirkede 1932 i New York Citys radioudsendelse, The Lone Star Rangers, sang og fortalte historier om det gamle Vesten, fik året efter sit eget cowboy program for børn, der sendtes på flere stationer gennem tre år. Ritter sang på NBC Radio, optrådte i flere radio dramaer, bl.a. CBS' Death Valley Days og var begyndt at indspille plader. Ritter flyttede til Los Angeles 1936 for at indspille film, debuterede i Song Of The Gringo, fik hovedrollen i Utah Trail, medvirkede i omkring 40 film som syngende cowboy samt i flere andre film. Ritter havde adskillige hits og modtog 1953 en Oscar for sin version af temaet fra filmen High Noon. Var med til oprette The Country Music Foundation og The Country Music Hall of Fame. |
|