Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk bibliotekar, diplomat og modstandsmand

Født tirsdag den 6. juni 1882 i Hinge, Silkeborg
Død fredag den 18. april 1947 i Moskva, Rusland

Mini-biografi: Var søn af en gårdejer, blev student 1901 og studerede teologi uden at tage eksamen. Blev 1906 ansat som assistent ved Det kongelige bibliotek, to år efter som underbibliotekar ved Statsbiblioteket i Århus. Kom 1912 til Statens bogsamlingskomité, der under A.S. Steenberg stod for uddeling af tilskud til folkebibliotekerne, Var teknisk vejleder og kom takket være sin føling med folkeligt oplysningsarbejde til at spille en stor rolle. Thomas Døssing fik afgørende indflydelse på forslaget til den første danske bibliotekslov 1920, overtog embedet som biblioteksdirektør og fik den revolutionerende lov ført ud i livet. Forestod den rivende udvikling, hvor statens tilskud til bibliotekerne mangedobledes, havde god kontakt med skoler og studiekredse og stod for udgivelsen af adskillige værker. Påbegyndte sammen med Svend Dahl, udgivelsen af Dansk Tidsskrift Index og grundlagde tidsskriftet Bogens Verden. Døssing gik 1940 ind i modstandsbevægelsen, arresteredes 1942 på tysk foranledning, blev ved dansk domstol idømt fire måneders fængsel og frataget sit embede for i pjecen Stene for Brød, at gøre front mod fascismens og nazismens trusler. Blev 1944 Frihedsrådets gesandt i Moskva og 1945 repræsentant for befrielsesregeringen. Stillede samme år op som folketingskandidat for Det Kommunistiske Parti uden at opnå valg. Har fået Døssingprisen opkaldt efter sig.