© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Dorthea Caroline 'Thea' Tønder f. Larsen | Dansk tobaksarbejder og rådmand Født tirsdag den 10. februar 1880 i København Død lørdag den 22. april 1944 i København |
Efterlysning: Vi mangler oplysninger om denne persons gravsted. Kan du hjælpe med information herom, eller endnu bedre: sende et godt foto af gravstedet? Læs evt. mere Om siden.
Kontakt - På forhånd tak.
|
Mini-biografi: Var datter af en arbejdsmand, mistede sin far som 6årig og blev som 10årig ansat på moderens arbejdsplads: Hirschsprungs Tobaksfabrik, hvor det dengang var fuldt lovligt at have børnearbejdere. Thea Tønder arbejdede her i 47 år, blev gift som 19årig, fik i 1907 en datter og lod sig kort efter skille. Var tidligt aktiv i fagbevægelsen, god til at forhandle og valgtes derfor flere gange til tillidskvinde, blev i 1907 medlem af bestyrelsen for Enigheden, Tobaksarbejderforbundets københavnske-afdeling. Tobaksarbejderforbundet var Danmarks første forbund for både mænd og kvinder, medstifter samt første kvinde i hovedbestyrelsen var Nelly Hansen. I 1922 kom Thea Tønder i hovedbestyrelsen og var til 1937, eneste kvinde blandt 13 hovedbestyrelsesmedlemmer, selvom mere end halvdelen af medlemmerne var kvinder. Thea Tønder afløste i 1935 Andrea Brochmann som formand i Socialdemokratisk Kvindeforening, Inger Hempel blev næstformand, Kvinde-Udvalgenes-Klub med Margrethe Høst Neerup som formand indgik kollektivt og forsøgte forgæves at skabe landsdækkende forbund af socialdemokratiske kvindeforeninger. Thea Tønder blev i 1937 medlem af Borgerrepræsentationen og budgetudvalget, valgtes 1938 til rådmand i magistratens 2. afdeling med regnskaber, skat, lønninger, hospitalsvæsen samt boligbyggeri, var den første arbejderkvinde i Københavns magistrat og måtte ofte vikariere for afdelingens borgmester Julius Hansen, som dennes nærmeste medarbejder. |
|