Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Fransk maler

Født mandag den 26. september 1791 i Rouen, Frankrig
Død mandag den 26. januar 1824 i Paris, Frankrig

Mini-biografi: Blev 1808 elev af hestemaleren Carle Vernet og kom siden på kunstakademiet i Paris, videreuddannede sig derefter ved at kopiere Rubens og andre ældre mestre i Louvre. 1812 udstillede Géricault den monumentale rytterfigur En hestgardist, hvis skitseagtige malemåde vakte opsigt. Blev på en studierejse til Italien 1816-17, stærkt inspireret af Michelangelos værker. Géricault blev med ét slag berømt, da han i 1819 udstillede sit store dramatiske billede Medusaflåden på Salonen. Det viser en tømmerflåde med overlevende fra den kongelige fregat Medusa, der forliste ved Senegal i 1816. I 27 dage drev de skibbrudne rundt på havet, udsultede og drevet til kannibalisme. Det mislykkede redningsarbejde blev opfattet som et tegn på monarkiets fallit og maleriet som en kritik af monarkiet. Det blev præmieret, men vakte også stor opstandelse på grund af den realistiske gengivelse af døde og levende på tømmerflåden, baseret på samtaler med de overlevende. Det kropslige træder også stærkt frem i malerier af heste, orientalere, negre og krigsinvalider. I London malede Géricault 1820-21 hestevæddeløb og i litografier skildrede han storbyens proletariat, som var ofrene for den industrielle revolution. Var trods sin korte karriere en af romantikkens største malere og fik enorm betydning for Eugène Delacroix.