Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk orgelbygger

Født onsdag den 7. oktober 1885 i Weikersheim, Tyskland
Død onsdag den 22. marts 1972 i København

Mini-biografi: Var søn af en vinhandler, kom efter skoletiden i lære som orgelbygger og gik efter læretiden på valsen. Arbejdede i Köln og Bonn, mødte den danske orgelbygger A.C. Zachariasen, rejste 1907 med til Danmark og var i to år medarbejder ved dennes orgelbyggeri i Århus. Theodor Frobenius blev 1909 ansat som leder af pianofabrikant Chr. Winthers nyetablerede "Orgelbygningsanstalt" i København, var fra 1914 kompagnon i firmaet, der nu hed Chr. Winther & Th. Frobenius Kirke-Orgel-Fabrik, blev eneejer 1917 og firmanavnet var nu Th. Frobenius & Co. 1925 flyttede virksomheden til Kongens Lyngby og overtog samme år Horsens Orgelbyggeri. Frobenius var med til at genrejse den klassiske orgelbygningskunst og kom til at præge dansk orgelbevægelse, genoptog 1926 ved ombygningen af Roskilde domkirkes orgel, nogle klassiske konstruktionsprincipper, der ellers blev betragtet som forældede, men som kom til fortrænge de systemer, som vandt indpas i starten af 1900-tallet. Blev kendt for sin store erfaring og var især interesseret i intonationskunsten, skaffede sin virksomhed internationalt ry med eksklusivt håndværk og klanglig kvalitet. Stod bl.a. for orglerne i Aalborg domkirke, Vor Frue kirke i Odense, Gustav Adolfskirke i Helsingborg, Reykjaviks protestantiske domkirke, Stavanger domkirke, Tønder kirke, Den danske kirke i Paris og Bergen Domkirke.