© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Thomas Bartholin den ældre | Dansk læge, anatom og professor Født søndag den 20. oktober 1616 i Malmö, Sverige (før 1658: Malmø, Danmark) Død lørdag den 4. december 1680 i København |
Mini-biografi: Var søn af professor Caspar Bartholin, begyndte som 16årig at studere på Københavns Universitet, opsøgte i årene 1637-46 de bedste universiteter i Europa og studerede i Leiden, Paris, Montpellier og Padua, blev 1645 dr.med. i Basel. Kom tilbage til Danmark 1647 og udnævntes til professor i matematik, året efter til professor i anatomi. Thomas Bartholin blev mest kendt for, i 1653 at opdage lymfekar systemet hos mennesker og fik opdagelsen offentliggjort før den svenske anatom Olof Rudbeck den ældre, der samtidig havde fundet det. Den franske anatom Pecquets opdagede allerede omkring 1647, lymfekar systemet hos dyr. Bartholin holdt op med at undervise, købte 1663 Hagestedgaard og fortsatte sin forskning her, 7 år efter brændte gården og det store bibliotek og alle optegnelserne gik tabt. Christian 5. udnævnte Bartholin til sin livlæge med en klækkelig løn og gav gården skattefrihed som et plaster på såret. Thomas Bartholin illustrerede og ajourførte sin fars anatomiske værk, der er renæssancens mest læste bog om anatomi. Bartholin slægten talte adskillige lærde folk: 12 var professorer ved Københavns Universitet, Bartholinsgade og Bartholin Instituttet finder man i København, mens Aarhus har Bartholins Allé og Bartholinbygningen. Var far til professor Thomas Bartholin. |
|