© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Thomas Henry Huxley | Engelsk biolog Født onsdag den 4. maj 1825 i Ealing, London, Endland Død lørdag den 29. juni 1895 i Eastbourne, East Sussex, England |
Mini-biografi: Voksede op i et lærerhjem i en forstad til London. Måtte tidligt bidrage til familiens underhold som medhjælper hos en læge og fik derfor kun en nødtørftig skoleuddannelse. Thomas Henry Huxley tilegnede sig på egen hånd, en stor viden om medicinsk samt biologiske emner og begyndte på medicinstudiet, men fik af økonomiske grunde kun bachelorgraden. Meldte sig til den engelske flåde, deltog som skibslæge i et togt til Australien og udførte herunder omfattende studier af gopler samt andre polypdyr. Huxleys resultater vakte stor interesse og førte til optagelse som medlem af Royal Society og som 29-årig udnævnt til professor i biologi. Blev en slagkraftig fortaler for darwinismen, hvilket gav ham tilnavnet ”Darwins Buldog”. Huxleys debat med den anglikanske biskop Wilberforce om menneskets afstamning var meget omtalt i tiden. Hovedbidraget til udbredelsen af Darwins og egne tanker blev bogen Evidence as to Man's Place in Nature fra 1863. Udgav mange biologiske lærebøger samt populære fremstillinger af evolutionen. Var en fremragende skribent og anses for én af Englands store essayister. Skabte begrebet "agnosticisme" for den overbevisning, at viden om det hinsidige, herunder om Guds eksistens, ikke er mulig. Forfatteren Aldous Huxley og biologen Julian Huxley var hans sønnesønner. |
|