© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Thomas Riise Segelcke | Dansk landøkonom, mejeritekniker og professor Født mandag den 2. maj 1831 på Kærsgård, Hjørring Død onsdag den 12. november 1902 i København |
Mini-biografi: Var søn af en proprietær, gik på Den kgl. Realskole i Aarhus og tog i 1854 eksamen i naturvidenskab på Polyteknisk Læreanstalt. Arbejdede et par år som medhjælper hos professor Forchammer og modtog i 1856 et stipendium til brug for et studium i agrikulturkemi i udlandet, rejsen blev på grund af faderens død udskudt et år. Segelcke studerede i Tyskland, Schweiz, Holland, Frankrig og England, hvor undervisningen foregik på det kendte forsøgssted Rothendam, der ønskede at beholde Segelcke, men Landhusholdningsselskabet fik ham hjem til det danske mejeribrug. Det blev på den tid ledet af en dygtig holstensk mejerske, der dog mest kørte på erfaringen og brugte fingeren til at måle temperaturen på de forskellige produkter. Segelcke satte sig grundigt ind i mejeridrift, fik med vægte og termometre gjort det til en rationel virksomhed og blev med tiden indenrigsministeriets konsulent i mejeribrug. Holdt foredrag, skrev afhandlinger og vejledninger samt begyndte uddannelse af de unge landmænd. Der blev sat system og plan i mælkeribruget så Danmark snart var førende på området. Segelcke blev i 1873 udnævnt til professor, 1892 til Kommandør af 2.grad af Dannebrog og år 1900 til Præsident i Landhusholdningsselskabet. Ved indgangen til Landbohøjskolen står et mindesmærke for Segelcke. |
|