Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk forfatter, provst, biskop og professor

Født lørdag den 11. februar 1832 i Låstrup, Møldrup, Viborg
Død lørdag den 25. september 1909 i København

Mini-biografi: Blev student i 1848 og cand.theol. i 1855. Var interesseret i semitiske sprog og 1857-58 studerede han syriske håndskrifter på en udenlandsrejse og udgav den syriske tekst til Dommernes Bog og Ruths Bog. Tog i 1859 en doktorgrad på en afhandling om Paulus fra Tella som oversætter. Var 1862-63 forstander på Missionsskolen og udgav de to skrifter Historisk Oplysning om den hellige Skrift (1867) og Den kristelige Lære (1868), der vandt stor udbredelse på seminarier. 1869 blev Skat Rørdam præst i Sønderup-Nordrup og fra 1873 i Rønnebæk-Olstrup. Holdt foredrag på de grundtvigske vennemøder og da Skat Rørdam i 1880 blev præst ved Helligåndskirken i København, samlede han en stor tilhørerkreds. Hans tale havde et jævnt, tilforladeligt præg og han forstod at bringe tidens aktuelle emner ind i en kristelig sammenhæng. Blev 1886 provst og præst ved Holmens Kirke. Efter flere års arbejde udgav Skat Rørdam 1887-92 en nyoversættelse af Ny Testamente. Udnævntes 1895 til Sjællands Biskop og dermed formand for Det københavnske Kirkefond. Var meget respekteret og talte tit et myndigt ord på kirkens vegne, bl.a. i Harboøre-sagen om pastor Moe, hvor han i 1901 udgav skriftet Evig Frelse og Fortabelse.