© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Thorkel Dahl | Dansk arkitekt, rektor og forfatter Født fredag den 6. august 1937 i Glumsø, Næstved Død søndag den 21. november 2010 |
Mini-biografi: Var uddannet som arkitekt i 1964 og blev to år efter ansat som lærer ved Arkitektskolen i Afdelingen for Dansk Arkitekturhistorie og Opmåling, underviste tillige i tegning. Delte tegnestue med hustruen arkitekt Birthe Dahl og arkitekt og forfatter Gunnar Hoydal. Vandt 1. præmie i en konkurrence om en byfornyelse- og bevaringsplan for den gamle del af Thorshavn på Færøerne. Thorkel Dahl blev i 1969 lærer på Instituttet for Bygningskunst og skiftede i 1976 til Institut for Visuel Kommunikation. Blev i 1996 udnævnt til prorektor for Arkitektskolen og året efter til rektor, bestred denne post til år 2000. Udgav i 1989 bogen Huse i Tibirke Bakker, der hurtigt blev udsolgt, så det var kærkomment at der blev lavet en udvidet udgave med masser af billeder fra det område Dahl elskede, den udkom kort før hans død. Udgav i 2004 bogen St. Thomas og St. Croix, den blev lavet sammen med arkitekturhistorikeren Kjeld de Fine Licht og handler om arkitekturen på disse øer. |
|