Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk skuespiller, instruktør og dukkemager

Født mandag den 28. marts 1927 i Ravsted, Aabenraa
Død lørdag den 3. juni 2017 i Toftlund

Mini-biografi: Var søn af forfatteren Chr. Demuth, ønskede en scenekarriere, læste hos Albert Luther og gik 1950-52 på Odense Teaters elevskole, stod allerede på scenen første år, som Fritz Triddelfitz i operetten Landmandsliv. Var ansat ved teatret til 1954, rejste derefter til København og fik ansættelse ved Danmarks Radio som regissør i Børne- og Ungdomsafdelingen. Thorkild Demuth blev siden producent af adskillige kendte og elskede udsendelser som Ingrid og Lillebror og Sørøver Sally, stod tillige for 6 julekalendere, den første var Kender du Decembervej? med Magnus Tagmus. Blev især kendt af seerne som den mumlende mand med de runde briller fra introen til Fredagsbio med dukkerne Anna og Lotte. Demuth forlod i 1973 København, bosatte sig i Sønderjylland, arbejdede for TV Syd, holdt en del foredrag, instruerede amatørteater og turnerede rundt i Danmark med sit børneteater. Var med til at åbne Folkemusikhuset i Ribe, spillede en tid harmonika her, deltog også ved åbningen af kulturhuset Emanuel i Skærbæk frimenighedskirke og spillestedet Trøjborg Performance. Havde sin første filmrolle i I kongens klæ'r 1954 og var 2008 med i filmen Frygtelig lykkelig. Demuth tilvirkede sine sidste år træsnit af kirkerne ved Vadehavet og holdt som 82årig fernisering som grafiker.