© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Thorkild Frederiksen | Dansk forfatter, læge og professor Født fredag den 27. maj 1927 i Vejby, Vrå, Hjørring Død onsdag den 2. august 2000 |
Mini-biografi: Blev student 1945 og tog lægeeksamen 1953. Blev speciallæge i thorax-kirurgi 1967, i kirurgisk gastroenterologi 1972 og dr.med i 1973 på en afhandling om den sjældne hjertesygdom coarctatio aortae, dvs. forsnævring af hjertepulsåren. Fik sammen med dr.med. Inge Rygg indført hjerte-lunge maskinen på Rigshospitalet. Efter mange år på Odense Sygehus kom Frederiksen til Rudkøbing Sygehus indtil 1980. Udforskede herefter andre grene af lægegerningen, som distriktslæge i Norge og Sverige og røntgenlæge på Herning Sygehus. Var aktiv i samfundsdebatten og udgav Alkohol og mad, brug & misbrug (1998). Var meget interesseret i dansk arkæologi og gjorde omfattende studier af Ravningbroen, der gik over Ravning Enge ved Vejle Å. Broens dimensioner, samt konstruktionsprincipper og nøjagtighed, vidner om et byggeri, der kan sammenlignes med nutidens Storebæltsbro. Med en længde på 760 meter blev broen ikke overgået i længde, før bygningen af den gamle Lillebæltsbro i 1935. Frederiksen var medlem af Frihedskampens Veteraner og skrev i 1982 sine erindringer med titlen Årgang 1927 - barn af trediverne og ung under krigen. Fortæller her om sin barndom og ungdom, i et lærerhjem i en lille by i Nordjylland og om, hvordan livet formede sig i landsbyen. |
|