© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Thorkild Sørensen Sloth Kristensen | Dansk erhvervsmand og iværksætter Født søndag den 12. november 1939 i Aalborg Død onsdag den 24. juli 2013 |
Mini-biografi: Var søn af en værftsarbejder, blev 1958 student fra Aalborg Katedralskole og rejste derefter til København for at studere jura. Thorkild Kristensen opdagede dog tidligt sit talent for ejendomshandel, startede med at købe en sommerhusgrund, der ved salget gav en ret god fortjeneste og fik derved mod til at fortsætte. Blev gennem årene nærmest synonym med sommerhus-handel, udvidede imperiet og investerede i diskoteks-kæden Tordenskjold, en række restauranter, butikscentre og supermarkeder. Snart var Danmark ikke stort nok og Kristensen søgte mod udlandet, købte og solgte ejendomme i Europa, siden gik turen også til USA og Sydafrika, hvor der blev etableret en række restauranter under navnet Kristensen Oceanfront Restaurants, med mere end 600 ansatte. Fik dog også tid til at dyrke sine mange interesser: gik på jagt i Afrika og hentede adskillige trofæer hjem til den store villa i Hasseris, havde en forkærlighed for hurtige biler og motorcykler og var en tid sponsor for Thorkild Thyrring. Hustruen Grethe og sønnen Lau sidder i dag i bestyrelsen for Thorkild Kristensen Holding A/S, mens datteren Louise er manager for en af familiens mange restauranter. |
|