© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Thorvaldur Thoroddsen f. Þorvaldur Thoroddsen | Islandsk geolog, geograf og professor Født onsdag den 6. juni 1855 på Flatey, Breiðafjörður, Island Død onsdag den 28. september 1921 på Frederiksberg |
Mini-biografi: Var søn af en digter, blev 1875 student i Reykjavik, deltog 1876 med professor J.F. Johnstrup i en ekspedition til vulkanerne i nordøst Island. Studerede naturhistorie ved Københavns Universitet, blev 1880 lærer ved realskolen på Möðruvellir. Bevilligedes 1881 understøttelse fra Altinget til undersøgelse af Island, støttedes siden også af Rigsdagen og private, gennemrejste i 17 år landet på kryds og tværs. Offentliggjorde resultaterne fra sine rejser i tidsskriftet Andvari, Geografisk Tidsskrift, Petermanns Mitteilungen og i flere udenlandske tidsskrifter. Thorvaldur Thoroddsen undersøgte det indre højland og jøklerne, målte snelinjens højder over hele landet, beskæftigede sig med lavastrømme og vulkaner, især kuppelvulkaner og spalteeruptioner. Påviste grundlinjerne i landets bygning, deres forhold til vulkanerne, samlede efterretninger om vulkanudbrud og jordskælv etc. Udgav bl.a. Vulkaner i det nordøstlige Island, Geologiske Iagttagelser paa Snæfellsnæs og i Omegnen af Faxebugten i Island, Islands Jøkler i Fortid og Nutid. Blev 1885 adjunkt ved Latinskolen i Reykjavik, fik titel af professor 1902. Var medlem af Videnskabernes Selskab, æresdoktor ved Københavns Universitet, æresmedlem af flere udenlandske videnskabelige selskaber, formand for Det islandske litterære Selskab. Modtog guldmedalje fra Geografisk Selskab i Paris og New York, Videnskabernes Selskab, Geografisk Selskab i København og fra Vetenskaps Akademiet i Stockholm. Blev Ridder af Dannebrog. |
|