© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Thyra Margrethe Marie Kirstine Jensen f. Lauesgaard | Dansk forfatter og kvindesagsforkæmper Født onsdag den 11. oktober 1865 i Sillerup, Fjelstrup, Haderslev Død onsdag den 11. maj 1949 i Hillerød |
Mini-biografi: Var datter af en lærer, fik privatundervisning i hjemmet, kom som 17årig til Ebeltoft Højskole, blev uddannet i sygepleje, var i årene 1895-1904 konsulent for håndarbejdsundervisning i højskolerne. Debuterede som forfatter 1892 med skitsen Moder, sendte bidrag til forskellige ugeblade, udgav 1901 sin første bog: En lille Historie om de fire smaa Piger, senere fulgte andre børnebøger, 1902 kom voksenbogen Musen. Thyra Jensen var gift med en præst og blev medlem af et offentligt kirkeligt udvalg, der diskuterede spørgsmålet om indførelse af borgerligt ægteskab på grund af sætningen om kvindens underdanighed for manden i det kirkelige vielsesritual, mente de fleste danske kvinder ville være imod, hvilket førte til stor diskussion i Dansk kvindesamfunds blad. Thyra Jensen blev 1909 formand for DK's kreds i Sakskøbing, bevarede interessen for kvindespørgsmål, var 3 år redaktør af Kvindernes Almanak. Ydede en stor indsats som forfatter med sine historisk-biografiske bøger, den første udkom 1915, En dansk Præstekones Historie, der skildrede svigermoderen. Den store publikumssucces Constance Leth. Grundtvigs Ungdomskærlighed kom 1922, blev forøget, omarbejdet i 3. udgave 1941 med undertitlen Fruen på Egeløkke. Blev som ældre redaktør af Slesvigske Kvinders Julebog, overskuddet gik til hjælpearbejde i Sydslesvig og Thyra Jensen udnævntes til æresmedlem af Sydslesvigsk kvindeforening. |
|