© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Ottilie 'Tilla' Helene Angela Durieux f. Godeffroy | | Østrigsk skuespiller og professor Født onsdag den 18. august 1880 i Wien, Østrig Død torsdag den 21. januar 1971 i Berlin, Tyskland |
Mini-biografi: Var datter af en kemiprofessor og lod sig trods forældrenes protester uddanne til skuespiller. Tog kunstnernavnet Tilla Durieux og debuterede 1902 i Olomouc i det østlige Tjekkiet, havde i årene 1903-11 engagement hos Max Reinhardt i Berlin. Optrådte fra 1907 på flere prøvefri søndage i Berlins tidligere forstæder, fremførte værker af bl.a. Johann Wolfgang von Goethe og Friedrich Schiller, forestillingerne blev afbrudt ved starten af 1. verdenskrig, hvorunder Tilla Durieux arbejdede et år som sygeplejerske. Havde i 1911-14 flere store roller på Berliner Lessingtheater, 1915-19 på Königlichen Schauspielhaus og fra 1919 på Staatstheater, blev den mest efterspurgte skuespillerinde i Weimar-republikken og gæsteoptrådte i Wien, Berlin, Haag samt Düsseldorf. Var i 1927 med til at finansiere Erwin Piscators åbning af Piscator-scenen, men forlod 1933 Tyskland sammen med sin jødiske mand, flyttede først til Schweiz og gik 1934 i eksil i Zagreb. Åbnede 1938 et hotel i Kroatien sammen med manden, der arresteredes 1941 og to år efter døde i Sachsenhausen koncentrationslejr. Tilla Durieux indspillede adskillige film-, tv- samt radiospil og modtog flere æresbevisninger, bl.a. Bundesverdienstkreuz. Donerede 1967 "Tilla Durieux-smykkerne", der hvert 10. år tildeles en tysk eller østrigsk skuespiller, halskæden menes at være en gave fra Paul Cassirer, skuespillerindens 2. mand. |
|