© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Tiziano Vecellio | | Italiensk maler Født 1488 i Pieve di Cadore, Veneto, Italien - ( mangelfuld?) Død mandag den 27. august 1576 i Venedig, Italien |
Mini-biografi: Var søn af en funktionær, blev som niårig sendt til Venedig for at studere hos en mosaikkunstner og siden hos den tids bedste venetianske maler Giovanni Bellini. Udførte, sammen med Giorgione, freskerne til den historiske bygning Fondaco dei Tedeschi fra 1228, fremstillede selv den hellige Antonius af Padovas tre mirakler og fuldførte efter Giorgiones død, dennes baggrundslandskab: Sovende Venus. Tizian fremstillede omkring 1515, billedet Den himmelske og den jordiske kærlighed, malede i 1518 Marias himmelfart til koret i Frari-kirke i Venedig, hvor farven på jomfru Marias klædning har en speciel nuance, som siden kaldtes tizianrødt, fremstillede til samme kirke, Pesaro-tavlen med medlemmer af Pesaro-familien, der præsenteres for Jomfru Maria samt Jesusbarnet af Sankt Peter og Frans af Assisi. Tizian knyttedes til flere fyrstehoffer som portrætmaler, malede bl.a. Frans 1. af Frankrig, Karl 5. og Filip 2. af Spanien, samt Pave Paul 3. med sine to nevøer. Blev 1543 modtaget som en fyrste ved Vatikanet og stiftede her bekendtskab med Michelangelo. Tizian blev det moderne maleris grundlægger, ved at gøre oliefarve på lærred til hovedteknik for vestlig kunst. Malede i 1538 det kendte billede Venus fra Urbino, der vakte en del opsigt i Rom på grund af den stærkt erotiske udstråling. |
|