© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Johan Henrik Tobias Norlind | Svensk musikforsker, etnolog, museumschef og professor Født tirsdag den 6. maj 1879 i Vellinge, Sverige Død onsdag den 13. august 1947 i Stockholm, Sverige |
Mini-biografi: Var søn af en sognepræst, læste musik og musikhistorie på Lund Universitet, fortsatte studierne i München samt Berlin. Var 1901-14 ansat som sekretær i den svenske afdeling af Det Internationale Musikselskab. Forsvarede i 1909 sin afhandling Latinska skolsånger i Sverige och Finland for en doktorgrad, fik derefter et docentur i litteratur- samt musikhistorie. Stillingen var ulønnet og Tobias Norlind oprettede derfor musikforskning som sit eget universitetsfag. Flyttede i 1918 til Stockholm, underviste stadig i folkeskolen, men var desuden lærer i musikhistorie på Musikkonservatoriet, i dag Kungliga Musikhögskolan. Blev 1919 udnævnt til chef for Musikhistoriska museet, i dag Scenkonstmuseet, grundlagde samme år Svenska samfundet för musikforskning, udgav her Svensk tidskrift för musikforskning, var foreningens ordfører samt redaktør for tidsskriftet til 1926. Norlind blev i 1919 tillige forstander for Stockholms Borgerskoles folkehøjskole, varetog stillingen til 1931 og var en tid også lærer samt rektor i Tomelilla og Östra Grevie. Udgav bl.a. Svensk musikhistoria, Melodier till folkvisor och danslekar, Wagner, Beethoven och hans tid, Studier i svensk folklore, Jenny Lind, Allmänt musiklexikon samt Erik Gustaf Geijer som musiker. Norlind blev optaget som medlem af Kungliga Musikaliska Akademien og modtog medaljen for tonekunstens fremme. Var bror til kunstneren Ernst Norlind samt forfatteren Arnold Norlind. |
|