© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Tørk Ove Haxthausen | | Dansk forfatter, maler, film- og tv-instruktør Født tirsdag den 7. oktober 1924 i Oslo, Norge (tidl. Christiania/Kristiania) Død torsdag den 22. marts 2012 i Sandvig, Bornholm |
Mini-biografi: Var søn af en direktør i udenrigsministeriet, tog realeksamen 1941 og gik på Bizzie Høyers Tegneskole. Meldte sig ind i DKP i starten af 2. verdenskrig, ville bekæmpe nazisterne, løste forskellige opgaver for modstandsgruppen BOPA, blev arresteret, mishandlet, til sidst frigivet og valgte at flygte til Sverige 1944. Gik på Kungliga Konsthögskolan i Stockholm, Grafiska Högskolan og udstillede sine værker her 1945 og ved hjemkomsten i København samt Aarhus. Tørk Haxthausen blev 1947 ansat ved Politikens tillæg "Magasinet", skrev her ofte under forskellige pseudonymer når det kneb med at får optaget tingene under eget navn. Fra 1949 freelance ved Danmarks Radio, lavede bl.a. radioreportager, var lidt af en multikunstner: skrev noveller, romaner, filmmanuskripter og videnskabelige rapporter. Haxthausen blev 1970 udsendt af Danida som produktionschef til Tanzania, etablerede her et film- & lydstudie og producerede 11 kortfilm samt en spillefilm. Var selv både instruktør og producent, var i landet 6 år, brugte sine erfaringer til tv-serien Udvikling (1982-83) i tre afsnit: "Ankomsten", "Tørken" samt "Vandet", Morten Arnfred var instruktør og serien vakte debat da den satte spørgsmålstegn ved udviklingsbistanden. Haxthausen tilhørte hele livet venstrefløjen, var i 1990'erne medredaktør på tidsskriftet SALT, siden på Kritisk Debat og Kritik samt Kaos på Modkraft. |
|