© www.gravsted.dk 2003, 2022
| Toke Skjalmsen Hvide (Skjalmsøn)  | Dansk godsejer og klostergundlægger |
Mini-biografi: Søn af stormanden Skjalm Hvide og hustru, Signe Asbjørnsdatter, bror til Ebbe Skjalmsen og Asser Rig. Var selv en stormand med meget jordegods omkring Jørlunde i Nordsjælland. Deltog sammen med sine brødre i hævnkrigen, der fulgte efter drabet på deres fostbroder, Knud Lavard, i 1131. Hvide-brødrene støttede Knud Lavards halvbrødre, hvoraf den ene under navnet Erik II Emune blev Danmarks konge i 1134. Ligeledes sammen med sine brødre besluttede Toke Skjalmsen at oprette et kloster i Sorø, testamenterede halvdelen af sin hovedlod til klostrets stiftelse og skænkede desuden 16 mark guld til bygning af klosterkirken, som skulle være gravkirke for Hvide-slægten. Toke Skjalmsen døde inden kloster og kirke blev til virkelighed og gravlagdes i første omgang i Fjenneslev kirke, men senere blev hans jordiske rester flyttet til Sorø Klosterkirke af nevøen, ærkebiskop Absalon. |

 Sorø Klosterkirke 2015 Oprindeligt begravet i Fjenneslev - senere flyttet til Sorø © www.gravsted.dk (foto: fl)
|