Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk skuespiller

Født onsdag den 2. juni 1920 i København
Død onsdag den 21. maj 1986

Mini-biografi: Var datter af en chauffør, startede som kontordame, men ville gerne prøve kræfter med teatret og gik derfor til optagelsesprøve på en HK-revy. Fik sin første rigtige rolle ved Gerda Christophersens turnéteater og fortsatte med at spille revy første gang i 1941 i Nykøbing Falster, fik året efter en rolle på Folketeatret i København i stykket Karrusel. Var ansat ved Aarhus Teater to sæsoner under 2. verdenskrig og blev engageret til Nygade Teater efter krigen. Både her og på Nørrebros Teater spillede Toni Biering hovedrollen i Bedre folks børn, et lystspil af Avery Hopwood, tre af mændene i Bierings liv spillede også med i stykket. Helge Dahl var den første ægtemand og de blev forældre til skuespillerinden Lisbet Dahl. Toni Biering blev efter sin skilsmisse kæreste med skuespilleren Carl Ottosen og giftede sig anden gang med skuespilleren Poul Thomsen i starten af 1950'erne, de to spillede sammen i Noël Cowards Privatliv i Aalborghallen i 1957. Biering var en sjælden gæst på film, havde dog mindre roller i Pigen og drømmeslottet (1974), Piger i trøjen (1975) og Fængslende feriedage (1978) - spillede i to af dem sammen med datteren.