© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Tonny Landy Kaj Nuppenau f. Tonny Kaj Nuppenau | Dansk operasanger og skuespiller Født fredag den 30. juli 1937 i København Død lørdag den 3. februar 2024 i København |
Mini-biografi: Var søn af en repræsentant, fik efter skoletiden en handelsuddannelse, havde udpræget sangtalent og var i 1956 solist i Simon Rosenbaums MusiCabaret. Gik på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 1958-66, modtog her undervisning af professorerne Holger Byrding og Uno Ebrelius samt på Det Kongelige Teaters operaakademi. Fik sin debut i 1966 på Det Kongelige Teater, var engageret her til 1968. Foretog studierejser til Rom og München, optrådte på Stadttheater Lübeck, var 1970-78 tilknyttet Stora Teatern i Göteborg og derefter fastansat som operasanger på Det Kongelige Teater til 1994. Tonny Landy har tillige sunget på Den Jyske Opera, i Stockholm Operaen samt på Drottningholm, var på turné i Europa, USA og Asien, takkede nej til en ansættelse som solist ved Metropolitan Operaen i New York. Medvirkede i tv-serier som Hotellet samt Forsvar, i julekalenderne Olsenbandens første kup og Jesus & Josefine, var vært for DR-programmet Musik i arbejdstøj, fast medlem af panelet i DR's Spørg bare og gennem 14 år forstanderfor Operaakademiet. Skrev erindringsbøgerne En sangers liv og Sangerens værksted. Tonny Landy blev udnævnt til Ridder af Dannebrog, modtog et hæderslegat fra Solistforeningen af 1921 og modtog i 2015 som den første: Copenhagen Opera Festivals hæderspris. Var gift med operasangerinden Tove Hyldgaard. |
|