© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Torsten Carl Gregersen | Dansk stabsdyrlæge og officer Født onsdag den 25. november 1942 i Hjørring Død onsdag den 16. januar 2019 |
Mini-biografi: Søn af en amtskontorchef og cand.pharm. Blev student i 1962, cand.med.vet. 1970, adjunkt ved Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole 1972, lektor sammesteds i 1976. Torsten Gregersen blev stabsdyrlæge ved Forsvarskommandolægeembedet i 1982, ved Forsvarets Sundhedstjeneste 1990 til pensionering 2005. Var medlem af arbejdsgrupper inden for Nato om veterinærmedicin, forholdsregler mod biologisk krigsførelse, fødevarehygiejne m.v. Medforfatter af Nato håndbøger om disse emner. Rådgiver for Udenrigsministeriet vedrørende spørgsmål om ikke-spredning af biologisk våben. Har skrevet følgende publikationer udgivet af Forsvarets Sundhedstjeneste: Kogebog for Søværnets skibe, Kabys- og levnedsmiddelhygiejne samt Læge- og sundhedssråd for FN-personel. Indførte adskillige forbedringer i forsvarets feltrationer samt forbedret kontrol med feltrationernes fremstilling. Gregersen blev udnævnt til Kommandør af Dannebrogordenen. |
|