Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk politiker, præst og kirkeminister

Født tirsdag den 24. september 1946 i København
Død søndag den 4. oktober 2015

Mini-biografi: Var datter af en fuldmægtig, blev 1965 student fra Københavns Studenterkursus, læste teologi og tog 1972 kandidateksamen fra Københavns Universitet, blev året efter sognepræst ved Simon Peters Kirke på Amager. Tove Fergo var stærkt indigneret over tvangsfjernelse af børn, besluttede derfor at gå ind i politik for at få indflydelse. Sad fra 1990 som medlem af Københavns Borgerrepræsentation, var fra 1988 folketingskandidat for partiet Venstre i Rådhuskredsen, siden i Gentofte-Hellerup Kredsen. Blev 1994 medlem af Folketinget, i 2001 udpeget til kirkeminister i VK-regeringen under Anders Fogh Rasmussen, var den første sognepræst i 28 år, der indtog en ministerpost. Havde sine meningers mod og lagde sig ofte ud med både regeringsmedlemmer, præster og biskopper, satte spørgsmålstegn ved den folkekirkelige økonomi, var imod en 35 timers skoleuge, erklærede åbent ikke kunne se meningen med at udskifte folkekirkens salmebog og nægtede at vie homoseksuelle. Blev for det meste bakket op af statsminister Fogh Rasmussen, men opnåede ikke stemmer nok til at blive i Folketinget ved valget 2005, fortsatte derefter gerningen som en afholdt præst ved Simon Peters Kirke. Tove Fergo blev udnævnt til Kommandør af Dannebrog.