Mini-biografi: Blev uddannet som billedskærer hos Povl Olrik 1927-28 og Søderblom 1929. Gik på billedhuggerskole hos Aristide Aloisi i Firenze 1929-30, før hun kom på Kunstakademiet hos Utzon-Frank 1932-35. Uddannelsen som billedskærer lærte hende at arbejde direkte i materialet, og både træ og sten blev hendes foretrukne materialer. Men hun arbejdede også i ler og havde som sin mand, billedhuggeren Sigurjón, en udpræget fornemmelse for materialets egenværdi. Tove Ólafsson var udlært i en klassisk tradition, men forblev menneskeskildrer og lagde i sit motivvalg, vægt på det hverdagsagtige og genkendelige. Derfor blev temaer som mor og barn, de unge elskende, børnegrupper og kvindefiguren, gennemgående i hele hendes værk. Der er frodighed og livsvarme, men også ømhed og tysthed i hendes skulpturer, som i tidens løb udviklede sig fra store figurer som Mor og barn (1959), mod mindre og spinklere figurer som To mennesker (1983). Fik mange offentlige bestillinger, kunne både arbejde i det meget store format som Hurtigløberen (1982) og med statuetten, der til tider er præget af en stille humor. Tove Ólafsson modtog Eckersberg Medaillen i 1948. |