© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Tove Bjørn Wisborg f. Erichsen | Dansk skuespiller Født tirsdag den 15. december 1936 på Frederiksberg Død tirsdag den 23. april 1991 |
Mini-biografi: Uddannet på Aarhus Teater og debuterede i hovedrollen som Anne Frank i 1957. Tove Wisborg havde sangstemme og sceneydre, blev således en glimrende Eliza i en turnéopsætning af My Fair Lady. På en række københavnske scener løste hun så krævende roller som Ester i Anne Sophie Hedvig på Det Ny Teater, titelrollen i Frk. Julie på Andelsteatret og Donna Elvira i Don Juan på Folketeatret. Vendte i 1970 tilbage til Aarhus Teater og spillede Elmire i Tartuffe, Mama i musicalen Chicago, Miss Layden i Maratondansen og Mrs. Roberts i Strawberry Fields. Havde sine sidste større roller i sæsonen 1989-90, hvor hun bl.a. spillede den amerikanske Miss Olson i Soyas skuespil Parasitterne. Tove Wisborg uddannede sig gennem flere år i esoterisk filosofi og psykoterapi, var lærer på Aarhus Teater Akademi og var en af initiativtagerne til teatersportsgenren i Aarhus. Skrev selv for scenen og fik i 1990 sin debut som dramatiker med forestillingen Hamlet og hendes Mor i teaterhuset Trianglen i Aarhus. Medvirkede også i hørespil og TV-teatret. På film var Tove Wisborg med i Styrmand Karlsen (1958), Den grønne elevator (1961), Frk. Nitouche (1963), Tine (1964), Helle for Lykke (1969), Kassen stemmer (1976) og Forræderne (1983). Gift med Ole Wisborg. |
|