Mini-biografi: Var søn af en vognmand, tog 1937 realeksamen, sejlede derefter med Skoleskibet Danmark og tog i efteråret 1939 hyre som letmatros på tankskibet Marie Mærsk. Skibet blev i 1941 torpederet i Middelhavet, flere mistede livet, andre blev reddet af en australsk destroyer og sejlet til Grækenland, heriblandt Troels Dilling, der siden tog engelske eksaminer i nautik og 1947 skibsførereksamen fra Københavns Navigationsskole. Gjorde allieret krigstjenesten under 2. verdenskrig, var ellers hele livet tilknyttet rederiet A.P. Møller A/S. Blev 1954 skibsfører, tog på Dansk Ingeniørforenings virksomhedslederkursus i New York og blev 1957 afdelingschef i skibsinspektionen, 1967 prokurist samt souschef i Teknisk Organisation, 1973 underdirektør og chef fra 1979 teknisk direktør. Var derefter til 1989, administrerende direktør for Lindøværftet og stod i spidsen for værftets omlægning fra supertankere til containerskibe. Dilling var medlem af forretningsudvalg samt hovedbestyrelse i Jernets Arbejdsgiverforening, medlem af præsidiet, forretningsudvalg samt hovedbestyrelse i Industrirådet, formand for bestyrelsen for Ejendomsselskabet Lindø og Forsyningsselskabet Munkebo, medlem af bestyrelsen for Dampskibsselskabet Svendborg A/S, havde plads i Søfartsrådet, Bemandingsnævnet, Søfartens Uddannelsesråd, International Chamber of Shipping og IMO. Blev som 81årig, af Mærsk McKinney Møller, anmodet om at påtage sig posten som bestyrelsesformand i Maersk Air. Dilling blev udnævnt til Ridder af Dannebrog. |