© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Troels Frederik Plum Smith | Dansk digter og præst Født fredag den 31. december 1813 i København Død lørdag den 24. januar 1880 i Skælskør, Slagelse |
Mini-biografi: Var søn af en provst, blev student 1833 fra Metropolitanskolen, fulgte familietraditionen og læste teologi. Tog kandidateksamen 1838, var en tid alumnus og manuduktør på Borchs Kollegium og rejste i årene 1845-47 på studietur til udlandet, opholdt sig det meste af tiden i Italien og Skotland. Skrev om sine oplevelser og fik 1849 offentliggjort "Rejsebreve" i avisen Fædrelandet. Troels Frederik Plum Smith blev 1850 residerende kapellan ved Aarhus domkirke, 1861 sognepræst ved Frue kirke i Svendborg og 1870 i Skælskør. Udgav en del prædikener og digte, bl.a. det romantiske og gribende digt om klintedronningen: "Den hvide Pige", der blev offentliggjort 1844 i tre fortløbende numre af J.L. Heibergs Intelligensblade. Efter Smiths død udkom Ungdomsdigte, en samling med 20 digte, heriblandt førnævnte samt digtet "Dannemark ved Kong Kristian den Ottendes Kiste", der indeholder den træffende sætning: "I Kronen var en Revne, - jeg lodded efter Evne". |
|