© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Trude Marlen | Østrigsk skuespiller Født torsdag den 7. november 1912 i Graz, Østrig Død torsdag den 9. juni 2005 i Wien, Østrig |
Mini-biografi: Var tidligt interesseret i skuespil og blev undervist i sin hjemby af skuespillerinden Lori Weiser. Trude Marlen debuterede i begyndelse af 1930'erne og fik hurtigt ansættelse ved teatre i Wien, Brno og Berlin. Der gik ikke lang tid før filmselskabet UFA fik øjnene op for den lysblonde skønhed, der kunne minde om amerikanske Jean Harlow. Trude Marlen fik sin filmdebut i 1933 i filmen
Des jungen Dessauers große Liebe i samspil med Willie Forst, de to dannede par i flere film, men også navne som Heinz Rühmann, Hans Moser og Theo Lingen inspillede Trude Marlen film med. Optrådte under 2. verdenskrig næsten udelukkende på teatret, var tilknyttet det kendte Burgtheater i Wien og mødte på denne tid skuespilleren Wolf Albach-Retty, der lod sig skille for at blive gift med Trude Marlen. Spillede efter krigen stadig teater, var medstifter af der Kleinen Komödie i Wien og gæsteoptrådte ved turneer rundt i Østrig. Vendte efter mandens død tilbage til filmen for en kort periode, var med i Heubodengeflüster, endnu et par film og den sidste i 2001 blev Ene mene muh und tot bist du, der også blev den sidste for skuespilleren Leon Askin. |
|