© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Trygve Martin Bratteli | Norsk politiker, minister og modstandsmand Født tirsdag den 11. januar 1910 på Nøtterøy, Vestfold, Norge Død tirsdag den 20. november 1984 i Oslo, Norge (tidl. Christiania/Kristiania) |
Mini-biografi: Voksede op i fattige kår, arbejdede efter otte års skolegang, på et hvalfangerskib i Antarktis og som bygningsarbejder. Gjorde sig fra 18-års alderen gældende i Arbeidernes ungdomsfylking, hvor Bratteli 1934-40 var sekretær samt redaktør af bladet Arbeiderungdommen. Efter forbud mod politisk virksomhed august 1940 atter bygningsarbejder og samtidig involveret i modstandskampen. Arresteret af tyskerne 1942 og deporteret til Tyskland, hvor Bratteli derefter tilbragte 3 år i KZ-lejre som såkaldt "Nacht und Nebel"-fange. Efter hjemkomsten med de hvide busser 1945, næstformand i Arbeiderpartiet og fra 1949 medlem af Stortinget. Finansminister i to omgange i 1950'erne og trafikminister 1960-64. Efterfulgte 1965 Einar Gerhardsen som formand for Arbeiderpartiet og blev 1971 statsminister med den hovedopgave at føre Norge ind i EF. Da det ved folkeafstemningen september 1972 blev til et knebent nej til norsk medlemskab, valgte Bratteli efter kun 19 måneder på posten at gå af. Statsminister igen 1973, men trådte tilbage 1976 på grund af helbredsproblemer, der havde baggrund i koncentrationslejropholdet. Fortsatte som Arbeiderpartiets parlamentariske leder til 1981. Trygve Bratteli har skildret sine oplevelser i tysk fangenskab i bogen Fange i nat og tåge (dansk 1981). |
|