Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk overlæge, overkirurg og professor

Født torsdag den 27. august 1914 i Køge
Død onsdag den 9. maj 1990

Mini-biografi: Var søn en forstander, blev 1933 student i Haslev, læste medicin, tog eksamen 1941 og fik derefter sin videre uddannelse ved forskellige hospitaler. Blev 1945 ansat som klinisk assistent ved Rigshospitalets kirurgiske afdeling, konstitueredes året efter som 2. reservekirurg, blev 1947 lægeassistent på Bispebjerg hospitals patologiske institut. Tog 1948 til USA for at studere hjerte- og karkirurgi, blev ved hjemkomsten 1950, 2. reservekirurg på Københavns kommunehospital. Tyge Søndergaard var i året 1951-52 ansat på Rigshospitalet, havde sit virke på poliklinikken og ved thorax-kirurgisk afdeling, blev 1952 ansat på Aarhus Kommunehospital for at hjælpe ved etableringen af thoraxkirurgi i Jylland. Var fra 1959 overkirurg på thoraxkirurgisk afdeling, underviste i kirurgi på Aarhus universitet, udnævntes 1961 til professor og varetog stillingen til 1981. Var pionér inden for hjertekirurgi, fik udviklet metoder til lukning af medfødt hul mellem hjertets forkamre og ophævelse af medfødte forsnævring af hjerteklappen ved lungepulsåren, uden anvendelse af hjerte-lungemaskine. Søndergaard var en tid dekan for det Lægevidenskabelige Fakultet, sad som formand for Den almindelige danske lægeforenings uddannelseskomité, var medlem af hovedbestyrelsen for Landsforeningen til Kræftens Bekæmpelse og viceformand i Foreningen til Hjertesygdommenes Bekæmpelse. Skrev adskillige videnskabelige afhandlinger og artikler om faglige emner. Modtog 1951 Svindts pris og 1957 Pfizerprisen.