| Mini-biografi: Var søn af en grosserer, blev selv cand.mag. i romanske sprog og debuterede som lyriker i 1954 med digtsamlingen Sprængte diger. Skrev i en modernistisk, surrealistisk præget stil og var en af de centrale modernister i 1960'ernes danske digtning. Med få års mellemrum udgav Uffe Harder flere samlinger, hvoraf kan nævnes Udsigter (1960), Positioner (1964), Sort på hvidt (1968), I disse dage (1971), Verden som om (1979), Der må være en måde (1984) m.fl. Den sidste Lyde i stilhed kom i 1993. Arbejdede sideløbende som redaktør, kritiker og som oversætter af poesi samt prosa fra fransk, engelsk, italiensk og spansk af forfattere som Samuel Beckett, Flaubert, Claude Simon, Seamus Heaney samt Carlos Fuentes. Uffe Harder var i en årrække formand for den danske PEN-klub og involveret i litterære institutioner som Dansk Forfatterforening, Dansk Pen samt Statens Kunstfonds litterære udvalg. Var i nogle år litterær redaktør af tidsskriftet Hvedekorn og medredaktør af Louisiana Revy. Blev i 1973 medlem af Det Danske Akademi. Var gift forfatter Maria Giacobbe samt far til Thomas og Andreas Harder. |