|
© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Ugo Foscolo  | Italiensk forfatter og professor Født fredag den 6. februar 1778 i Zákynthos (Zante), De Ioniske Øer, Grækenland (tidl. Italien)
Død mandag den 10. september 1827 i Turnham Green, England |
| Mini-biografi: Var søn af en italiensk læge, der arbejdede i Kroatien, flyttede med sin græske mor til Italien ved faderens død, studerede i Padua og interesserede sig for sin mors hjemlands litteratur og sprog. Ugo Foscolo var patriot og havde revolutionære idéer, skrev en ode til Napoleon Bonaparte, men følte sig dybt krænket da denne i 1797 overgav Venedig til østrigerne og rejste derfor til Milano. Delte sin tid mellem sin litterære interesse og militæret, tjenestegjorde bl.a. ved den italienske hær i Frankrig 1804-06. Blev 1808 udnævnt til professor i litteratur ved universitetet i Pavia, trådte igen ind i hæren 1813 og blev tvunget til landflygtighed, tog først til Schweiz og derfra til London, tilbragte de sidste 12 år af sit liv her. Foscolo blev især kendt for sine patriotisk inspirerede hovedværker, skrev 1798 Jacopo Ortis sidste Breve (udgivet på dansk 1843), en kærlighedsroman, der som Goethes Den unge Werthers lidelser ender med hovedpersonens selvmord. Det vigtigste værk er dog nok Dei sepolcri fra 1807 (på dansk: Gravene), der består af 295 urimede 11-stavelses-vers, om graven som en ubrudt forbindelse gennem tiden til de store myter, fædrelandets historie, fortidens genier og de afdøde som hver enkelt har elsket. |
|
Basilica di Santa Croce, Firenze, Italien 2013