Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk skuespiller

Født torsdag den 19. april 1934 i København
Død torsdag den 20. september 2012 i Aarhus

Mini-biografi: Tog realeksamen, arbejdede derefter en tid som telefonistinde, havde som ung optrådt på Solby Scenen og siden været med i reklamefilm, fik lyst til at satse på en karriere som skuespiller og begyndte at læse hos Sigfred Johansen. Fik sin debut 1953 i Helsingør revyen, kom derefter til Allé-Scenen, modtog lidt undervisning af Erik Mørk og blev 1954 optaget på Det Kongelige Teaters Elevskole. Ulla Lock blev engageret til Folketeatret 1956, optrådte her de næste 8 år og var derefter freelance, tog på turnéer, fik ind i mellem engagement ved Skolescenen, Nygadeteatret, Ungdommens Teater og Hvidovre Teater. Fik sin filmdebut 1953 som en ung pige i Min søn Peter, medvirkede herefter i omkring 30 film, ofte som den søde unge pige, spillede stadig teenager som 26årig og huskes måske som en af pigerne i Tre piger fra Jylland fra 1957 i samspil med Birgit Sadolin og Annemette Svendsen. Ulla Lock fik senere lejlighed til at vise andre sider af sit talent, bl.a. som Bodil Udsens døvstumme faktotum Stasia i Anders Refns Slægten fra 1978. Stoppede kort efter karrieren som skuespiller, blev biblioteksmedhjælper og arbejdede på plejehjem. Optrådte kun lejlighedsvis med sang og musik, sammen med sin mand, skuespilleren Ole Søgaard.