| Mini-biografi: Var datter af præsten Harald Sandbæk, blev i 1963 student, læste derefter teologi på Københavns Universitet og tog kandidateksamen 1971. Blev samme år sognepræst ved Filips Kirke i København, var fra 1974 sognepræst ved Høsterkøb Kirke i Nordsjælland og varetog embedet til 31. juli 2004. Ulla Sandbæk var politisk engageret, havde som studerende været i kibbutz i Israel og meldte sig som frivillig hjælper i Israel under 6-dageskrigen i juni 1967. Var kandidat til Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EF 1988-1989, for Junibevægelsen i 1994 samt 1999, sad som medlem 1989-2004. Var tillige medlem af bestyrelsen for Grundlovskomiteen 2003 angående Irak-krigen. Blev valgt som spidskandidat for Uffe Elbæks nystiftede parti Alternativet i Københavns omegns storkreds 13. september 2014, opnåede 1233 personlige stemmer og fik ved valget i 2015 sæde i Folketinget for partiet. Var til midten af marts 2016 integrationsordfører samt Alternativets ordfører for indfødsret, udvikling og kirke. Sad som medlem af Udlændinge- og Integrationsudvalget indtil folketingsvalget i juni 2019, men blev ikke genvalgt. Ulla Sandbæk skrev flere artikler og udgav bøgerne I virkeligheden: Underviserens bog, I virkeligheden: Idé bog for konfirmander, Fra det mindste til det største, Min fars hus har mange boliger, Kig bag kulissen, Odense samt Helligt land. |