Mini-biografi: Var søn af en Oberregierungsrat, fik efter skoletiden en uddannelse som dekoratør samt møbelpolstrer på Lerchenfeld Kunstschule i Hamburg og tog derefter en scenografiuddannelse på Norddeutscher Rundfunk i årene 1960-63. Fik 1964 ansættelse i den grafiske afdeling på Norsk Rikskringkastning i Oslo, arbejdede 1965 på det Historisk-arkæologiske Forsøgscenter i Lejre og blev samme år gift med billedvæveren Mette Lise Hansen, datter af forfatteren Martin A. Hansen, var herefter bosat i Danmark. Ullrich Rössing arbejdede med maleri i olie og akryl, tegning, grafik samt skulptur, udsmykkede skoler, kirker og andre offentlige samt private bygninger og udførte en del scenografi til forskellige teatre i København samt provinsen. Var yderst alsidig, illustrerede adskillige bøger, underviste i klassisk tegning på bl.a. Kunstskolen i Nuuk, var 1985 censor ved Vestsjællands Kunstudstilling og deltog aktivt i meget af dansk kunst liv. Foretog flere rejer til udlandet, besøgte bl.a. Norge, Holland, Frankrig, Grønland, Grækenland, New Mexico, Færøerne, Italien, Tyskland samt Sverige. Var i flere år medlem af Billedkunstnernes Forbund, sad i Vrangstrup Kirkes menighedsråd, i kulturudvalget i Suså Kommune, var medlem af Grafisk Værksted i Næstved, af Skals Håndarbejdsskole og af Viborg Kunsthal. Rössing har deltaget i udstillinger over hele Danmark samt i Amerika, Sverige samt Tyskland. |