Mini-biografi: Var søn af en læge, mistede sin mor som 4årig, kom på Birkerød Kostskole, læste jura på Københavns Universitet og tog kandidateksamen i 1972. Blev samme år ansat i Udenrigsministeriet, var 1976-79 ambassadesekretær i Bonn og 1983-85 Chargé d'Affaires ved Ambassaden i Hanoi, som lukkede ved den vietnamesiske invasion af nabolandet. Virkede som kontorchef i Udenrigsministeriet til 1990, blev derefter ambassadør i Bukarest samt Chișinău, hovedstaden i Moldova, efter at Rumæniens ambassader havde været lukket under Ceausescus styre. Var viceudenrigsråd, ambassadør og chef for sekretariatet for udenrigshandel 1994-98, ambassadør i Prag samt Bratislava til 2001, ambassadør i Bangkok, Phnom Penh og Yangon til 2006. Ulrik Helweg-Larsen opholdt sig i Thailand under tsunamien i julen 2004 og oprettede en nødambassade, i en nedlagt barbersalon ved badebyen Phuket, forsøgte her, sammen med medarbejderne og sin hustru, at hjælpe nødstedte og desperate danskere med at få organiseret hjemtransporten. Sluttede sin karriere ved igen at være ambassadør i Bukarest samt Chișinău og vendte i 2011 tilbage til Danmark, sad herefter som medlem af bestyrelsen for Carnegies Belønningsfond For Heltemod. Blev udnævnt til Kommandør af Dannebrog og fik tildelt flere udenlandske ordener. |