© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Václav Kliment Klicpera | Tjekkisk forfatter, digter og dramatiker Født fredag den 23. november 1792 i Chlumec nad Cidlinou, Tjekkiet Død torsdag den 15. september 1859 i Prag, Tjekkiet |
Mini-biografi: Efter at have været både i skrædder- og slagterlære fik Klicpera en højere skoleuddannelse og studerede derefter filosofi samt medicin uden dog at afslutte disse studier. Blev i 1819 lærer ved gymnasiet i Hradec Králové (ty: Königgrätz) og underviste fra 1846 ved det akademiske gymnasium i Prag. Blandt eleverne var digteren Jan Neruda. I 1853 blev Klicpera rektor for dette gymnasium, som kort forinden var blevet tjekkisksproget, men da tysk året efter genindførtes som undervisningssprog, tog han sin afsked. Var allerede fra 1813 involveret i den tjekkiske nationalliberale bevægelse. Klicperas mål var det at gøre det tjekkiske sprog ligeværdigt med tysk på skuespilscenerne i Bøhmen samt Mæhren. Blandt hans 57 skuespil er der både tragedier, komedier og rene farcer. De har haft stor betydning for udviklingen af en national tjekkisk scenekunst. Lystspillet Veselohra na mostä (Komedie på broen) er benyttet som grundlag for komponisten Bohuslav Martinus opera med samme titel. |
|